Menu

Vi laver økologisk mad, sprængfyldt med fuldkorn.
Bæredygtig madproduktion er en vigtig grundpille i Ristet Rug.
Derfor vælger vi primært lokale, økologiske råvarer.

Smørrebrød på en ny måde

Hvor det traditionelle danske ‘Højtbelagte’ handler om at stable så meget fyld som muligt på anonymt brød, har vi med vores lune smørrebrøds sandwich, skabt en ny moderne version af den danske klassiker.
Her er det lækre knasende rugbrød i fokus og fyldet er enkelt, velvalgt og velsmagende.

Vi har lavet et enkelt menukort som både gør det overskueligt for dig at vælge, men også sørger for at mindske madspild. Desuden er det sammensat så vi tilgodeser flere forskellige mad-præferencer. Her er mad både for kød- og fiskespisere, og de der vælger et måltid uden kød. Vi har derfor både:

KLIMA-KARTOFFEL
(Vegetarisk. Kan fåes vegansk)
Nykogte kartofler, frisk purløg, hjemmelavet mayo, syltede rødløg.
49 Kr
OST
(vegetarisk)
Dansk økologisk brie med bagt peberfrugt*, frisk spinat på grøn pesto.
50 Kr
FISKEFRIKADELLE
(fisk)
Vores fiskefrikadelle af lokalt fanget fisk med råsyltet citron-gulerødder og frisk spinat på grov remoulade.
60 Kr
PATÉ
(vegansk)
Vegansk paté med råsyltet rødkål, cornichoner og frisk spinat. Drysset med ristede valnødder.
60 Kr
ÆG
(vegetarisk)
Nykogte æg med råsyltet rødløg og frisk spinat på mayonnaise. Drysset med flagesalt og klippet purløg
60 Kr
FRIKADELLE
(kød)
Vores frikadeller af økologisk dansk gris og kryddermarinerede brune bønner. Med råsyltet rødkål og frisk spinat på sennepsmayo
60 Kr
LUFTTØRRET SKINKE
(kød)
Grillet lufttørret skinke* med bagt peberfrugt*, aromatisk modnet ost og frisk spinat på grøn pesto
60 Kr

Du kan vælge at få det som en klassisk Ristet Rug smørrebrøds sandwich eller som tasters - en smagebakke, hvor du får 3 versioner, i mindre sliders størrelser. På den måde kan du prøve flere smagsvarianter og får samtidig et lidt større måltid. Det er stadig nemt at gå til, da de bliver serveret i burgerlommer i en bakke. Perfekt til et stående måltid.

Derudover kan vi tilbyde drikkevarer og noget sødt til kaffen.

*ikke økologisk
(Alle priser er vejledende. Ved caterings finder vi det bedste tilbud til dig, alt efter mængde, levering og type arrangement)

Slow food på den hurtige måde

Maden er lavet af slow food elementer såsom syltede grøntsager og i frikadellerne er der blandet brune bønner i farsen. Bønnerne er kogt med grønt, og de giver frikadellen den helt perfekte krydrede smag og masser af gode mættende proteiner.

Et grønt aftryk

Vi har Sølvmærket fra den statskontrollerede mærkeordning ‘Det økologiske Spisemærke’ og fører et detaljeret Øko-regnskab.
Det viser at vi ligger på omkring 85% økologiske råvarer. Men vi arbejder konstant på at blive mere økologiske og bæredygtige.

Udover økologiske og biodynamiske varer, nedbringning af madspild og bæredygtig emballage og arbejdstøj, leverer vi også en stor del af vores catering ordrer på cykel.

Vi synes nemlig at det er helt naturligt at sikre at vores aftryk bliver så grønt som muligt - helt uden at gå på kompromis med den høje kvalitet. Det giver mening for os og for dig og for vores allesammens jord.